Tre Skridt til Hurtigt at Sælge din Brugte Bil

Medmindre du er den store sælger-type, så er det at skulle sælge din brugte bil nok ikke noget, du ser specielt meget frem til. For de fleste af os er det bare en nødvendighed. Vi har med glæde fundet os en ny bil vi gerne vil eje, og vi ser da også frem til, at komme af med den gamle. Men vi kan jo dårligt bare give den væk, eller sætte den ud til storskrald. Biler er dyre, og salget af den gamle bil er ofte en direkte nødvendighed for, at vi kan få råd til den nye bil. Det betyder også, at vi selvfølgeligt ønsker at få den bedst mulige pris på den gamle bil.

Men det er aldrig nemt at lave penge, og det gælder også, når vi skal til at sælge den gamle bil. Husk på at der er folk der lever af at sælge biler: det er et reelt job. Hvis du ikke tager opgaven seriøst så ender du altså med at snyde dig selv ganske voldsomt. Alt for mange sælger deres brugte bil til langt under den pris, de burde kunne få for den, hvis de lagde nogle kræfter ind i processen. Derfor deler jeg her tre skridt til, hvordan du hurtigt kan sælge din brugte bil, uden at snyde dig selv ved at sælge for billigt.

1. Gør bilen præsentabel

Bare fordi du er færdig med den gamle bil, og er ligeglad med hvordan den ser ud, så betyder det ikke at du bare kan ignorere dens skavanker. Folk køber med øjnene, og det betyder, at du får langt nemmere ved at sælge din bil (til en fornuftig pris) hvis den ser præsentabel ud. Så sæt en dag af til at gå den igennem fra ende til anden. Støvsug den indvendigt, vask den, og se om du kan fjerne eventuelle ridser med videre.

2. Tag ordentlige billeder

Det er ligegyldigt for flot din bil er, hvis billederne er grynede og uskarpe. Jo bedre dine billeder er, jo større er chancen for at nogen vil bruge tid og energi på at tage ud at se den. Når først de står og kigger på bilen er dine chancer betydeligt større for et salg. Så tag nogle ordentlige biller. Hvis du har et foto-interesseret familiemedlem eller en god ven med et spejlreflekskamera, så tilbyd dem lidt penge eller et godt måltid imod at tage nogle gode billeder. Det vil snildt kunne tjene sig selv hjem.

3. Brug alle kanaler

Der er mange steder man kan sætte sin bil til salg, og jo flere af dem du bruger, jo flere bud vil du få. Det betyder både at du kan sælge bilen hurtigt og at du kan få en god pris for den. Sælg din brugte bil i udlandet, ved at kontakte et af de firmaer, der sælger via eksport. Markedet for brugte biler er ofte større udenfor Danmark, så det er muligt du kan få en bedre pris her. Smid også gerne en annonce i din lokale avis, og på alle de relevante hjemmesider du kan finde.