Før du køber en brugt bil, skal du have gjort dit hjemmearbejde. Det kan nemlig spare dig for en masse penge. Du skal nemlig finde ud af hvad bilen skal bruges til, hvor langt den skal køre hver dag, hvor gammel den er, hvor mange kilometer den har på sig og meget andet. Sørg også for at tjekke både online og hos forhandler rundt omkring.
Før du køber brugt bil
Gode råd inden du køber bil fra en forhandler eller privat:
- Tag en køretur i bilen for at se hvordan den klare sig på almindelig vej, op af bakker og i tæt trafik.
- Spørg efter en rapport på bilen, så du kan se hvad der er lavet på den.
- Undersøg hvad det koster at holde bilen ved lige. Denne information kan du finde online fra andre der har haft samme bil.
- Undersøg bilen selv via en checkliste. Du kan finde checklister på nettet som du kan tage med når du skal se bilen.
- Ved du ikke noget om biler, så se om du kan finde en mekaniker som du kan tage med. De ved med det samme hvad man skal kigge efter.
Kontakt betaling eller afbetaling
Når man køber en bil, så kan man vælge at betale hele bilen kontant eller på afbetaling. De fleste vælger afbetaling for de ikke ligger inde med så mange penge at de kan betale for den kontant. Overvej derfor hvor meget du kan smide hver måned. Jo kortere tid du bruger på at betale den tilbage, jo bedre. Er det første gang du skal ud og handle bil, så vær opmærksom på finansieringstilbud og andet, da du tit kan blive snydt godt og grundig og du ender faktisk med at betale en del flere penge end du regner med. Hvis det er en ny bil du skal ud og have, så er det en god ide at tage til nogle forskellige bilhandlere for at finde ud af hvor du kan få den bedste finansiering og den bedste pris på bilen. Oftest kan du handle med dem og nævn gerne for dem, hvis du har fået et bedre tilbud et andet sted.
Du skal også huske på at hvis du vælger finansiering og du engang skal sælge bilen før den er betalt af, så kan du godt regne med at bilen ikke er det samme værd som det du skylder på den og det vil derfor blive en udgift at sælge den. Derfor skal du gøre nogle ting op med dig selv inden du vælger at afbetale på den.
- Hvad er den endelig pris på bilen når den er betale?
- Hvor meget er finansieringen på?
- Hvor mange betalinger skal du lave – og hen over hvor lang tid?
Sælger og køber guide
Når du skal købe bil hos en privatperson, så er der nogle ting du skal være opmærksom på inden du bevæger dig ud. Når man køber en bil hos en privatperson gælder nemlig særlige regler. Køber man feks en brugtbil af naboen, så er der ikke noget der hedder fortrydelsesret. Så har du købt bilen, så hænger du selv på de problemer der følger med. Derfor kan det oftest bedst betale sig at købe den hos en forhandler, da der altid vil være garanti på bilen. Selve bilen vil koste lidt mere, men det godt givet ud hvis du ikke har forstand på biler. Vil du alligevel købe hos en privatperson, så sørg for at have en mekaniker med, som kan kigge på bilen inden du betaler for den. I nogle tilfælde kan du også lave en kontrakt med sælger, hvis han eller hun er villig til at skrive under på den. Den kan være hvis noget er i stykker og man først opdager det et par dage efter. Så kunne man aftale at sælger betaler for det, hvis det er en mindre ting.
Er du i tvivl om bilen er i god stand, så kan du altid tage den med ind til FDM og få den tjekket igennem. Det koster dig lidt, hvis du ikke er medlem, men det er penge godt givet ud, hvis det skulle vise sig at bilen har en masse fejl.
God biljagt derude!